Når du skal vælge kompressionsstrømper, møder du hurtigt betegnelser som klasse 1, klasse 2 og mmHg. Men hvad betyder tallene egentlig – og hvilken kompression skal du vælge?
Det korte svar er, at mmHg fortæller noget om strømpens tryk, mens kompressionsklassen placerer strømpen i en bestemt trykkategori.
Det er dog vigtigt at vide, at klasseinddelingen kan variere mellem forskellige standarder og producenter. Derfor bør du altid se på den konkrete strømpes angivne mmHg og ikke kun på, om der står klasse 1 eller klasse 2.
I denne guide gennemgår vi forskellen på kompressionsklasser og trykstyrker, hvad gradueret kompression betyder, og hvornår det er en god idé at få professionel vejledning.
Hvad betyder mmHg på kompressionsstrømper?
mmHg står for millimeter kviksølv og er en måleenhed for tryk.
Når en kompressionsstrømpe eksempelvis er mærket med 15–20 mmHg, fortæller det noget om det tryk, strømpen er konstrueret til at lægge omkring benet.
Jo højere mmHg, desto kraftigere kompression.
Det betyder dog ikke, at den kraftigste strømpe nødvendigvis er den bedste.
Kompression skal passe til formålet, og ved medicinske problemstillinger er det vigtigt, at både kompressionsniveau og størrelse er korrekt valgt.
Hvad betyder gradueret kompression?
Mange kompressionsstrømper er konstrueret med gradueret kompression.
Det betyder, at trykket typisk er størst omkring anklen og gradvist aftager længere op ad benet.
Kompressionen bruges blandt andet til at understøtte det venøse tilbageløb fra benene.
Det er en af grundene til, at korrekt størrelse er så vigtig. En kompressionsstrømpe skal ikke bare være “stram” – den skal sidde korrekt og give det tryk, den er konstrueret til.
Hvilke kompressionsklasser findes der?
Her opstår noget af den største forvirring.
Du kan møde betegnelser som:
Let kompression – eksempelvis omkring 15–20 mmHg Klasse 1 – et lavere medicinsk kompressionsniveau Klasse 2 – et kraftigere medicinsk kompressionsniveau Klasse 3 og højere – kraftig medicinsk kompression til særlige behov
De præcise intervaller afhænger af den standard, producenten anvender.
Det er derfor mere sikkert at sammenligne mmHg og produktets konkrete anvendelse end blot at sammenligne klassenummeret.
Er 15–20 mmHg klasse 1?
Det afhænger af klassifikationssystemet.
Du vil ofte se strømper på omkring 15–20 mmHg markedsført som let eller mild gradueret kompression, men betegnelsen klasse 1 bruges ikke nødvendigvis om præcis det samme tryk hos alle producenter.
Det er en vigtig detalje, hvis du sammenligner forskellige mærker.
Hvis du eksempelvis allerede bruger en strømpe efter anbefaling fra læge, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig person, bør du tage udgangspunkt i den konkrete anbefalede trykstyrke frem for alene at købe efter klassens navn.
Let kompression til lange arbejdsdage
Hvis du står eller går meget på arbejdet og blot ønsker en lettere kompression, findes der strømper med lavere kompressionsniveauer, som er udviklet til hverdagsbrug.
Mange bruger denne type strømpe på lange arbejdsdage, ved meget stående eller siddende arbejde eller på rejser.
Det betyder ikke, at alle sundhedsprofessionelle behøver kompressionsstrømper, og vi bør heller ikke betragte dem som obligatorisk forebyggelse.
Men hvis du godt kan lide følelsen af støtte omkring benene, kan en let gradueret kompression være værd at overveje.
Du kan se vores udvalg af støttestrømper og kompressionsstrømper her.
Hvornår bliver kompression medicinsk?
Jo kraftigere kompressionen bliver, desto vigtigere er det at kende årsagen til, at den skal bruges.
Medicinske kompressionsstrømper anvendes blandt andet i forbindelse med forskellige venøse og lymfatiske problemstillinger.
Her bør man ikke blot vælge en kraftigere klasse, fordi benene føles mere trætte eller hævede.
Har du vedvarende eller udtalte hævelser, kendt venøs sygdom, tidligere blodprop, sår eller andre kredsløbsproblemer, bør valg af kompression ske ud fra en faglig vurdering.
Det samme gælder, hvis du tidligere har fået ordineret eller anbefalet en bestemt kompressionsklasse.
Klasse 1 – hvad bruges den til?
Klasse 1 betegner typisk den lavere ende af medicinsk kompression, men det præcise mmHg-interval afhænger som nævnt af standarden.
Derfor skal du kontrollere producentens oplysninger.
Har du blot trætte ben efter arbejde og ingen kendt sygdom, er det ikke nødvendigvis relevant at gå direkte efter en medicinsk kompressionsklasse.
En lettere kompressionsstrømpe kan være tilstrækkelig, hvis formålet primært er komfort.
Klasse 2 – kraftigere kompression
Klasse 2 giver et tydeligt højere tryk end klasse 1 inden for det samme klassifikationssystem.
Denne type kompression anvendes til forskellige medicinske problemstillinger og bør vælges på et mere konkret fagligt grundlag.
Det er særligt vigtigt, at størrelsen er rigtig.
En forkert størrelse kan betyde, at strømpen ikke fungerer som tiltænkt eller føles meget ubehagelig.
Hvis du har fået anbefalet klasse 2, bør du derfor følge den konkrete anbefaling med hensyn til både tryk, længde og størrelse.
Klasse 3 og kraftigere kompression
Ved kraftig medicinsk kompression er korrekt vurdering og måltagning endnu vigtigere.
Her kan der være tale om behandling af mere udtalte venøse eller lymfatiske problemstillinger.
Det er ikke en type strømpe, man bør vælge på egen hånd, blot fordi man ønsker “mere støtte”.
Der findes desuden både rundstrikkede og fladstrikkede løsninger, og valget afhænger af den konkrete problemstilling.
Støttestrømper og kompressionsstrømper – hvad er forskellen?
Ordene bruges lidt forskelligt i almindelig handel, og det kan skabe forvirring.
En støttestrømpe bruges ofte som betegnelse for en strømpe med lettere kompression til hverdag, arbejde eller rejser.
En medicinsk kompressionsstrømpe har derimod en defineret kompression og kan indgå i behandling af forskellige sygdomstilstande.
Men navnet på produktet er ikke nok til at afgøre forskellen.
Kig derfor efter:
- angivet mmHg
- kompressionsklasse og anvendt standard
- størrelsesvejledning
- producentens anbefalede anvendelse
På den måde ved du langt mere om strømpen end ved blot at se på ordet “støttestrømpe”.
Sådan vælger du den rigtige størrelse
Ved kompressionsstrømper er størrelse særlig vigtig.
Du skal derfor ikke nødvendigvis vælge efter din almindelige strømpe- eller skostørrelse.
Afhængigt af modellen kan du blandt andet skulle måle:
- omkredsen omkring anklen
- omkredsen på læggens bredeste sted
- benets længde
Følg altid størrelsesskemaet til den konkrete strømpe, da målene kan variere mellem mærker.
Ved medicinsk kompression eller særlige benformer kan professionel måltagning være nødvendig.
Hvornår skal benet måles?
Hvis dine ben har tendens til at hæve i løbet af dagen, kan det være en fordel at tage målene om morgenen, hvor hævelsen typisk er mindst.
Men følg først og fremmest producentens målevejledning eller den vejledning, du har fået af en sundhedsfaglig person.
Det er især vigtigt ved kraftigere medicinsk kompression.
Bambus, bomuld eller mikrofiber?
Materialet bestemmer ikke kompressionsklassen.
To strømper kan derfor have samme angivne kompression og alligevel føles meget forskellige.
Bambusviskose kan give en blød fornemmelse og være behageligt mod huden.
Bomuld bruges ofte for sin velkendte tekstilfornemmelse.
Mikrofiber og andre syntetiske fibre bruges blandt andet, fordi de kan bidrage med elasticitet, pasform og slidstyrke.
Det vigtigste er, at strømpen har den ønskede kompression og passer korrekt. Derefter kan du vælge materiale ud fra den komfort, du foretrækker.
Bambus bør i øvrigt ikke automatisk beskrives som “antibakterielt”. Det afhænger af det færdige tekstil og den konkrete dokumentation.
Åben eller lukket tå?
Kompressionsstrømper findes både med åben og lukket tå.
En lukket tå minder mere om en almindelig strømpe og kan være praktisk i arbejdssko.
En åben tå kan være relevant, hvis du foretrækker mere plads omkring tæerne, eller hvis den konkrete medicinske løsning kræver det.
Den ene type er ikke generelt bedre end den anden.
Sådan tager du kompressionsstrømper på
En kompressionsstrømpe skal sidde glat uden folder.
Det kan være lettere at tage den på om morgenen, inden benene eventuelt begynder at hæve.
Vend strømpen ned til hælen, placer foden korrekt og arbejd derefter materialet gradvist op over benet i stedet for at trække hårdt i den øverste kant.
Gummihandsker beregnet til formålet kan give et bedre greb om stoffet, og der findes forskellige hjælpemidler til påtagning, hvis håndstyrke eller bevægelighed gør det vanskeligt.
Sådan vasker du kompressionsstrømper
Følg altid vaskeanvisningen på den konkrete strømpe.
Mange kompressionsstrømper kan vaskes regelmæssigt, men temperatur, tørremetode og anbefalet vaskemiddel kan variere.
Undgå derfor generelle regler som, at alle kompressionsstrømper skal vaskes ved præcis 30 eller 40 grader eller altid skal lufttørres.
Brug heller ikke skyllemiddel, hvis producenten fraråder det.
Korrekt pleje er vigtig både for materialet, pasformen og strømpens funktion.
Hvor længe holder kompressionsstrømper?
Du vil ofte møde anbefalingen om at udskifte medicinske kompressionsstrømper efter en vis periode, men der findes ikke én universel “6-månedersregel”, der gælder for alle produkter og al brug.
Levetiden afhænger blandt andet af:
- producenten
- materialet
- hvor ofte strømpen bruges
- antal par i rotation
- vask og tørring
- slid
Følg derfor producentens anbefaling.
Hvis strømpen begynder at glide ned, bliver meget lettere at tage på eller har synligt beskadigede elastiske fibre, kan det være tegn på, at den bør udskiftes.
Kan alle bruge kompressionsstrømper?
Nej.
Kompression er ikke det rigtige valg i alle situationer.
Ved eksempelvis kendt eller mistænkt nedsat arteriel blodforsyning til benene kan kompression være uegnet eller kræve en faglig vurdering.
Der kan også være andre sygdomme og hudtilstande, hvor der skal tages særlige hensyn.
Har du kendt kredsløbssygdom, markante hævelser, sår på benene eller andre medicinske problemstillinger, bør du derfor få vejledning, inden du begynder på medicinsk kompression.
Hvad hvis det ene ben pludselig hæver?
Pludselig hævelse i ét ben bør ikke blot behandles ved selv at købe en kraftigere kompressionsstrømpe.
Det samme gælder, hvis hævelsen ledsages af smerter, rødme, varme eller andre nye symptomer.
Her bør årsagen vurderes sundhedsfagligt.
Kompressionsstrømper kan være en del af behandlingen af forskellige tilstande, men først når man ved, hvad problemet skyldes.
Kan man få tilskud til kompressionsstrømper?
I Danmark kan kompressionsstrømper i nogle tilfælde bevilges som et kropsbåret hjælpemiddel ved en varig funktionsnedsættelse.
Det er kommunen, der behandler ansøgningen og vurderer, om betingelserne er opfyldt.
Derfor bør vi ikke skrive en generel regel om, at alle med et varigt behov automatisk får to par om året. Bevilling og udskiftning afhænger af den konkrete sag og kommunens afgørelse.
Skal man sove med kompressionsstrømper?
Kompressionsstrømper, der er beregnet til brug i dagtimerne, skal ikke automatisk bruges om natten.
Har du fået kompressionsbehandling som led i et sygdomsforløb, bør du følge den vejledning, du har fået.
Der findes forskellige typer kompression og forskellige behandlingsforløb, så en generel regel kan ikke erstatte den konkrete anbefaling.
Ofte stillede spørgsmål om kompressionsstrømper klasser
Hvad betyder mmHg?
mmHg betyder millimeter kviksølv og er en måleenhed for tryk. På kompressionsstrømper bruges den til at beskrive strømpens kompressionsniveau.
Hvad er forskellen på klasse 1 og klasse 2?
Klasse 2 giver kraftigere kompression end klasse 1 inden for samme klassifikationssystem. De præcise mmHg-intervaller kan variere mellem standarder, så sammenlign altid den konkrete trykstyrke.
Er 15–20 mmHg klasse 1?
Ikke nødvendigvis. Betegnelserne varierer mellem forskellige standarder og producenter. Derfor er mmHg-angivelsen vigtigere end klassens navn alene.
Hvilken kompression skal jeg vælge til trætte ben på arbejde?
Hvis du er rask og primært ønsker lettere støtte til lange dage på benene, kan en strømpe med let gradueret kompression være en mulighed. Ved vedvarende hævelse eller kendt sygdom bør valg af kompression vurderes individuelt.
Kan jeg selv købe klasse 1 kompressionsstrømper?
Mange kompressionsstrømper kan købes uden recept. Det betyder dog ikke, at alle trykstyrker er passende til alle. Har du sygdom i benenes kredsløb eller andre relevante helbredsproblemer, bør du få faglig vejledning.
Er mere kompression bedre?
Nej. Kompression skal passe til behovet. En højere mmHg-værdi er ikke automatisk bedre.
Hvor stram skal en kompressionsstrømpe være?
Den skal sidde tæt og jævnt, men må ikke lave uhensigtsmæssige folder eller rulle sammen. Den korrekte fornemmelse afhænger af kompressionsniveauet og den enkelte model.
Skal jeg måle benet om morgenen?
Det anbefales ofte, hvis benene hæver i løbet af dagen. Følg dog altid målevejledningen til den konkrete strømpe.
Find den rette kompression til dit behov
Det vigtigste, når du vælger kompressionsstrømper, er ikke at finde den kraftigste strømpe.
Det er at finde den rigtige.
Start med at se på mmHg, pasform, størrelse og det behov, du ønsker hjælp til. Ved lettere hverdagsbrug kan en mild kompression være tilstrækkelig, mens medicinske problemstillinger kræver en mere individuel vurdering.
Hos Sygeplejebutikken finder du støttestrømper og kompressionsstrømper i forskellige trykstyrker, og er du i tvivl om størrelsen eller forskellen mellem modellerne, hjælper vi gerne med at finde rundt i mulighederne.
