Et pulsoximeter kan på få sekunder give et estimat af blodets iltmætning og samtidig vise pulsen – helt uden at tage en blodprøve.
Men hvordan virker et pulsoximeter egentlig, og hvor meget kan du stole på tallene?
Den lille klemme bruger lys til at registrere ændringer i blodet i eksempelvis en finger. Det lyder avanceret, men princippet er faktisk forholdsvis enkelt.
I denne guide ser vi nærmere på, hvad SpO₂ betyder, hvordan målingen foregår, hvilke faktorer der kan påvirke resultatet, og hvordan du får den bedst mulige måling.
Hvad er et pulsoximeter?
Et pulsoximeter – også kaldet et oximeter eller en iltmåler – er et lille apparat, der estimerer iltmætningen i blodet.
De fleste fingerpulsoximetre sættes på en fingerspids og viser typisk:
- SpO₂ – et estimat af blodets iltmætning angivet i procent
- Puls – antallet af hjerteslag pr. minut
- på nogle modeller også PI/perfusionsindeks eller en grafisk visning af pulssignalet
Pulsoximetri er non-invasiv. Det betyder, at huden ikke skal brydes, og at der ikke skal tages en blodprøve for at foretage målingen.
Det gør pulsoximeteret praktisk både i sundhedssektoren og i situationer, hvor iltmætningen skal følges hjemme efter aftale med en sundhedsfaglig person.
Hvordan virker et pulsoximeter?
Teknologien bygger på lys.
Når pulsoximeteret sidder på fingeren, sender det lys gennem vævet. Typisk anvendes rødt og infrarødt lys.
Hæmoglobin er det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt. Hæmoglobin med og uden bundet ilt absorberer rødt og infrarødt lys forskelligt.
Sensoren i pulsoximeteret registrerer det lys, der kommer igennem vævet, og apparatet bruger forskellen til at estimere, hvor stor en andel af hæmoglobinet i det pulserende arterielle blod der er iltmættet.
Resultatet vises som SpO₂.
En værdi på eksempelvis 97 % betyder altså, at pulsoximeteret estimerer den arterielle iltmætning til 97 %.
Det er vigtigt at bruge ordet estimerer. Et pulsoximeter måler ikke iltmætningen direkte på samme måde som en analyse af en arteriel blodprøve.
Hvordan kan pulsoximeteret skelne blodet fra resten af fingeren?
Lyset passerer ikke kun gennem blod. Det passerer også gennem hud, væv og andre strukturer.
Pulsoximeteret udnytter derfor, at mængden af arterielt blod i fingeren ændrer sig i takt med pulsen.
For hvert hjerteslag kommer der en lille ændring i blodvolumen. Apparatet analyserer disse pulserende ændringer og bruger signalet til både at estimere SpO₂ og beregne pulsen.
Det er også en af grundene til, at bevægelse eller dårlig perifer blodgennemstrømning kan gøre det vanskeligere at få en stabil måling.
Hvad betyder SpO₂?
SpO₂ står for perifer iltmætning målt ved pulsoximetri.
For mange raske mennesker ligger værdien typisk mellem 95 og 100 %, men værdien kan være anderledes ved blandt andet visse hjerte- og lungesygdomme og ved ophold i højder. Derfor findes der ikke ét enkelt tal, der skal vurderes ens hos alle.
En måling bør altid ses sammen med personens symptomer, normale niveau og den kliniske situation.
Det er især vigtigt, hvis et pulsoximeter bruges hjemme som led i opfølgning på en sygdom. Her bør man følge de grænser og instruktioner, man har fået af sin læge eller andet sundhedspersonale.
Kan man stole på et pulsoximeter?
Et pulsoximeter er et nyttigt redskab, men det har begrænsninger.
Resultatet er et estimat og ikke en laboratoriemåling. Derfor bør et enkelt tal ikke stå alene.
Flere forhold kan påvirke målingen, blandt andet:
- kolde hænder og dårlig perifer blodgennemstrømning
- bevægelse under målingen
- neglelak og kunstige negle
- placeringen af sensoren
- hudtemperatur
- kraftigt omgivende lys på visse apparater
- bestemte former for ændret hæmoglobin
Der er desuden dokumenteret bekymring for forskelle i pulsoximetres nøjagtighed ved forskellige hudpigmenteringer. Det er endnu en grund til ikke at lade en enkelt SpO₂-værdi stå alene ved vurderingen af en person.
Hudpigmentering og pulsoximetre
Det er værd at fremhæve dette særskilt.
Pulsoximetre bruger lys, og hudens pigmentering kan påvirke det optiske signal. Forskning og myndigheders vurderinger har vist, at nogle pulsoximetre kan have forskellig målenøjagtighed afhængigt af hudpigmenteringen.
Det betyder ikke, at pulsoximetre ikke kan bruges på personer med mørkere hud. Men det understreger betydningen af at vurdere resultatet sammen med symptomer og øvrige observationer – især når værdien ligger tæt på en grænse, der kan få betydning for en klinisk beslutning.
Sådan får du en bedre måling
Hvis du bruger et fingerpulsoximeter, kan nogle enkle ting forbedre betingelserne for en stabil måling.
Sørg for, at hånden er varm og afslappet. Sid stille under målingen, og undgå at bevæge fingeren.
Placér pulsoximeteret korrekt efter producentens anvisninger og vent nogle sekunder, til værdien stabiliserer sig.
Hvis tallet virker uventet, kan du kontrollere placeringen og gentage målingen.
Ved hjemmebrug er det en god idé at følge vejledningen til netop det apparat, du anvender.
Kolde fingre kan give problemer
Kolde hænder er en klassisk udfordring ved pulsoximetri.
Når fingrene er kolde, kan blodgennemstrømningen perifert være reduceret. Det kan gøre det vanskeligere for pulsoximeteret at registrere et tydeligt pulssignal.
Hvis apparatet har svært ved at finde en stabil værdi, kan du derfor prøve at varme hånden og måle igen.
Hvad med neglelak?
Neglelak kan på nogle apparater påvirke målingen, fordi pulsoximeteret arbejder med lys.
Effekten afhænger blandt andet af apparatet og neglelakken. Hvis du får en ustabil eller uventet måling, kan neglelak eller kunstige negle derfor være en af de ting, du bør være opmærksom på.
Følg producentens anvisninger for den konkrete model.
Hvad betyder PI på et pulsoximeter?
Nogle pulsoximetre viser PI, som står for perfusionsindeks.
PI er et mål relateret til styrken af det pulserende signal på målestedet. Et svagt signal kan gøre det vanskeligere at opnå en stabil SpO₂-måling.
PI skal dog ikke opfattes som et universelt kvalitetsstempel for målingen. Hvordan værdien vises og skal fortolkes, afhænger af apparatet.
Hvorfor hopper tallene?
Det er ikke usædvanligt, at værdierne ændrer sig lidt i starten af en måling.
Pulsoximeteret skal først registrere et brugbart signal. Bevægelse, kolde fingre eller svag perifer blodgennemstrømning kan gøre værdien mere ustabil.
Hvis tallene bliver ved med at svinge meget, kan du prøve at sidde stille, kontrollere placeringen, varme hånden eller forsøge med en anden finger.
Et stabilt tal er dog ikke i sig selv en garanti for, at målingen er fuldstændig nøjagtig.
Pulsoximeteret viser også din puls
De fleste pulsoximetre viser også pulsen.
Det skyldes, at apparatet allerede registrerer de pulserende ændringer i blodvolumen for at beregne iltmætningen.
Derfor får du normalt både SpO₂ og puls på samme skærm.
Pulsen kan være nyttig information, men et fingerpulsoximeter erstatter ikke andre undersøgelser, hvis der er behov for en nærmere vurdering af hjerterytmen.
Pulsoximeter til hjemmebrug
Et fingerpulsoximeter kan være praktisk, hvis du efter aftale med en sundhedsfaglig person skal følge din iltmætning hjemme.
Det er dog vigtigt ikke at blive unødigt fokuseret på enkelte udsving.
Se på udviklingen, hvordan du har det, og de instruktioner, du har fået. Hvis symptomerne forværres, bør et tilsyneladende normalt tal ikke være årsag til at undlade at søge hjælp.
Pulsoximeter til professionel brug
Til professionel brug kan behovene være anderledes.
Her kan blandt andet målenøjagtighed, dokumentation, display, alarmfunktioner, mulighed for længerevarende monitorering, batteritid og rengøringsmuligheder have betydning.
Det er derfor vigtigt at vælge et apparat, der er beregnet til den konkrete anvendelse.
Hos Sygeplejebutikken finder du pulsoximetre og iltmålere til forskellige behov.
Sådan vælger du pulsoximeter
Start med at overveje, hvordan apparatet skal bruges.
Til enkelte målinger kan et kompakt fingerpulsoximeter være tilstrækkeligt. Ved professionel brug kan der være behov for yderligere funktioner.
Se blandt andet efter:
- tydeligt display
- hvilke værdier apparatet viser
- dokumenteret målenøjagtighed
- egnethed til den ønskede brugergruppe
- batteritid
- mulighed for rengøring
- alarmfunktioner, hvis det er relevant
- producentens angivne anvendelsesområde
Et dyrere apparat er ikke automatisk det rigtige valg. Det vigtigste er, at modellen passer til den måde, den skal anvendes på.
Husk rengøringen
Et pulsoximeter kan komme i kontakt med mange hænder og fingre – især ved professionel brug.
Derfor er rengøring en vigtig del af anvendelsen.
Følg producentens vejledning om, hvilke rengørings- og desinfektionsmidler apparatet kan tåle. Elektronik og sensorer kan reagere forskelligt på væske og kemikalier, så man bør ikke automatisk bruge det samme middel på alle modeller.
Du kan læse mere i vores guide til rengøring af sygeplejeudstyr.
Pulsoximeteret er et supplement – ikke hele svaret
Den vigtigste pointe er, at pulsoximeteret giver én information blandt flere.
En SpO₂-værdi bør vurderes sammen med personens symptomer og øvrige tilstand.
Har en person eksempelvis udtalt åndenød, brystsmerter, blålige læber, påvirket bevidsthed eller andre alvorlige symptomer, bør man ikke lade et tilsyneladende normalt tal på et pulsoximeter skabe falsk tryghed.
Omvendt bør en uventet lav værdi kontrolleres, fordi målefejl også kan forekomme.
Ofte stillede spørgsmål om pulsoximetre
Hvordan virker et pulsoximeter?
Et pulsoximeter sender typisk rødt og infrarødt lys gennem vævet og analyserer, hvordan lyset absorberes. Ud fra det pulserende signal estimerer apparatet blodets iltmætning, SpO₂, og måler samtidig pulsen.
Hvad er en normal iltmætning?
For mange raske mennesker ligger SpO₂ typisk mellem 95 og 100 %. Niveauet kan dog være anderledes ved visse sygdomme og ved ophold i højder. Resultatet bør derfor vurderes i sammenhæng med personens normale niveau, symptomer og eventuelle instruktioner fra sundhedspersonale.
Gør det ondt at bruge et pulsoximeter?
Nej. Et almindeligt fingerpulsoximeter måler non-invasivt ved hjælp af lys og kræver hverken nål eller blodprøve.
Kan neglelak påvirke et pulsoximeter?
Ja, neglelak og kunstige negle kan påvirke nogle målinger. Hvis resultatet er ustabilt eller uventet, bør du følge producentens vejledning og eventuelt gentage målingen under bedre forhold.
Hvorfor virker mit pulsoximeter ikke på kolde fingre?
Kulde kan reducere den perifere blodgennemstrømning i fingrene. Det kan gøre pulssignalet svagere og dermed gøre det vanskeligere for apparatet at beregne en stabil værdi.
Kan et pulsoximeter vise forkert?
Ja. Alle pulsoximetre har en vis måleusikkerhed, og flere faktorer kan påvirke resultatet. Derfor bør en måling ikke vurderes isoleret.
Kan et pulsoximeter bruges til børn?
Det afhænger af apparatet og sensorens størrelse. Til små børn og spædbørn kan der være behov for en sensor eller model, der specifikt er beregnet til den pågældende aldersgruppe.
Hvornår skal jeg reagere på en lav iltmætning?
Der findes ikke én grænse, der bør anvendes ens på alle mennesker. Følg den plan og de grænseværdier, du har fået af sundhedspersonale, hvis du måler hjemme. Ved alvorlige eller tiltagende symptomer bør du søge lægehjælp uanset, hvad pulsoximeteret viser.
