En blodtryksmåler til hjemmebrug kan gøre det nemmere at følge dit blodtryk over tid. Men et pålideligt resultat afhænger ikke kun af selve apparatet.
Den rigtige manchet, korrekt siddestilling, ro inden målingen og en god målerutine har også betydning.
Derfor er det en god idé at vide, hvad du skal kigge efter, før du køber en blodtryksmåler – og hvordan du bruger den korrekt bagefter.
I denne guide gennemgår vi blandt andet:
- forskellen på systolisk og diastolisk blodtryk
- hvorfor klinisk validering er vigtig
- hvordan du vælger den rigtige manchet
- forskellen på overarms- og håndledsmålere
- hvordan du måler blodtrykket korrekt hjemme
- hvilke funktioner der kan være praktiske
Hvad måler en blodtryksmåler?
Blodtrykket angives med to tal og måles i mmHg.
Det øverste tal er det systoliske blodtryk. Det er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og sender blod ud i kroppen.
Det nederste tal er det diastoliske blodtryk. Det er trykket mellem hjertets sammentrækninger.
Du kan eksempelvis se et resultat skrevet som:
128/78 mmHg
Mange elektroniske blodtryksmålere viser samtidig din puls.
Nogle modeller kan desuden registrere en uregelmæssig puls under målingen. Det skal ikke nødvendigvis forstås som en diagnose. Hvis apparatet gentagne gange viser uregelmæssig hjerterytme, bør resultatet vurderes i den rette sundhedsfaglige sammenhæng.
Hvorfor måle blodtrykket hjemme?
Blodtrykket varierer naturligt.
Det kan blandt andet påvirkes af aktivitet, stress, tidspunkt på dagen og situationen omkring selve målingen.
Nogle mennesker får desuden højere blodtryk hos lægen end hjemme. Det kaldes ofte white coat-effekt eller hvid kittel-effekt.
Hjemmemålinger kan derfor give lægen eller andet sundhedspersonale flere målinger at vurdere blodtrykket ud fra.
En enkelt måling bør normalt ikke stå alene.
Det er udviklingen og flere korrekt udførte målinger, der giver det mere brugbare billede.
Sådan vælger du en blodtryksmåler
Der findes mange forskellige apparater, og flere ekstra funktioner er ikke nødvendigvis ensbetydende med en bedre blodtryksmåler.
Start i stedet med de vigtigste egenskaber.
1. Vælg et klinisk valideret apparat
Det er en af de vigtigste ting at kigge efter.
Klinisk validering betyder, at den konkrete blodtryksmålers nøjagtighed er undersøgt efter en anerkendt valideringsprotokol.
Det er ikke det samme som blot at kigge efter CE-mærket.
CE-mærkning og klinisk validering er to forskellige ting, og hvis du vil vurdere en blodtryksmålers dokumenterede målenøjagtighed, bør du undersøge den konkrete model.
2. Vælg den rigtige manchetstørrelse
Selv en god blodtryksmåler kan give et misvisende resultat, hvis manchetten ikke passer til din arm.
Manchetten skal passe til omkredsen på din overarm.
Derfor bør du kontrollere apparatets angivne manchetstørrelse, inden du køber det.
Har du eksempelvis en kraftig overarm, er det ikke nok at vælge en måler og bagefter forsøge at få standardmanchetten til at passe.
Mål overarmen og sammenlign med producentens angivne interval.
3. Kig efter et tydeligt display
Et stort og letlæseligt display kan være en fordel – især hvis apparatet skal bruges ofte.
De vigtigste oplysninger er typisk:
- systolisk blodtryk
- diastolisk blodtryk
- puls
Mange modeller viser også symboler for eksempelvis forkert placering, bevægelse under målingen eller registreret uregelmæssig puls.
Funktionerne varierer fra model til model.
4. Hukommelse kan gøre det lettere
Hvis du måler regelmæssigt, kan en hukommelsesfunktion være praktisk.
Nogle apparater kan gemme målinger for én bruger, mens andre understøtter to eller flere brugere.
Det kan gøre det lettere at følge udviklingen uden at skulle skrive hver enkelt måling ned.
5. Bluetooth & app – nødvendigt eller bare praktisk?
Bluetooth er ikke nødvendigt for at måle blodtrykket korrekt.
Men det kan være praktisk.
En blodtryksmåler med app-forbindelse kan eksempelvis gøre det lettere at gemme resultater og følge udviklingen over længere tid.
For nogle er det en stor fordel. Andre foretrækker et enkelt apparat med stort display og hukommelse.
Vælg efter, hvordan du faktisk forventer at bruge måleren.
Overarmsmåler eller håndledsmåler?
Til almindelig hjemmemåling vil en valideret overarmsmåler som udgangspunkt være et godt valg.
Her placeres manchetten omkring overarmen, mens armen støttes, så manchetten befinder sig omtrent i hjertehøjde.
Hvad med en håndledsmåler?
Håndledsmålere er små og nemme at have med.
Men korrekt positionering bliver særlig vigtig, fordi håndleddet skal holdes i den position, producenten angiver – typisk i hjertehøjde under målingen.
En håndledsmodel kan være relevant i bestemte situationer, men vælg ikke automatisk håndleddet, blot fordi apparatet er mindre.
Klinisk validering og korrekt anvendelse er stadig afgørende.
Sådan måler du blodtrykket korrekt hjemme
Selv et godt apparat kan give mindre brugbare resultater, hvis målingen udføres forskelligt fra gang til gang.
En ensartet rutine gør dine målinger lettere at sammenligne.
Inden du måler
Sæt dig roligt og hvil i omkring fem minutter.
Undgå umiddelbart inden målingen forhold, der kan påvirke resultatet, eksempelvis fysisk aktivitet, rygning eller koffein.
Det kan også være en god idé at gå på toilettet først.
Sid korrekt
Sæt dig på en stol med:
- ryggen støttet
- fødderne fladt på gulvet
- benene ikke krydsede
- armen afslappet og understøttet
- manchetten omtrent i hjertehøjde
Tal ikke under målingen.
Manchetten skal sidde på bar hud
Manchetten bør placeres direkte omkring overarmen og ikke oven på tøjet.
Placeringen kan variere lidt mellem apparater og manchettyper, så følg altid vejledningen til den konkrete blodtryksmåler.
Undgå også at rulle et meget stramt ærme op omkring overarmen.
Skal man måle én eller flere gange?
Hvis du skal følge dit blodtryk systematisk, anvendes der ofte flere målinger frem for én enkelt.
Den konkrete måleplan kan afhænge af, hvorfor du måler.
Hvis din læge eller anden sundhedsperson har bedt dig føre blodtryksdagbog, bør du følge den måleplan, du har fået.
Det vigtigste er at måle på nogenlunde samme måde hver gang.
Skal jeg måle på højre eller venstre arm?
Det er ikke korrekt, at venstre arm automatisk er bedst, fordi den er tættere på hjertet.
Ved en indledende vurdering kan blodtrykket måles på begge arme for at undersøge, om der er forskel.
Hvis der er en vedvarende forskel, kan sundhedspersonalet vejlede om, hvilken arm du fremover bør bruge.
Når du følger dit blodtryk hjemme, er det en fordel at bruge den samme arm fra gang til gang, medmindre du har fået anden vejledning.
Hvorfor får jeg forskellige resultater?
Det er helt normalt, at blodtrykket ikke er præcis det samme ved hver måling.
Blodtrykket ændrer sig løbende.
Forskelle kan blandt andet skyldes:
- fysisk aktivitet
- stress eller uro
- samtale under målingen
- koffein
- rygning
- en fyldt blære
- forkert siddestilling
- armen ikke i korrekt højde
- forkert manchetstørrelse
- bevægelse under målingen
Derfor giver det sjældent mening at blive bekymret over en enkelt afvigende måling uden at se den i sammenhæng.
Hvad er et normalt blodtryk?
Her skal man være lidt forsigtig med at give ét tal, der gælder for alle.
Blodtrykket skal vurderes ud fra blandt andet:
- om det er målt hjemme eller i klinikken
- flere målinger over tid
- alder og øvrige helbredsforhold
- eventuel behandling
- den individuelle målsætning fra lægen
Der findes grænseværdier, der bruges ved vurdering af forhøjet blodtryk, men du bør ikke bruge ét enkelt resultat fra en hjemmemåling til selv at stille en diagnose.
Hvis du måler blodtrykket på grund af kendt forhøjet blodtryk, bør du følge de mål og instruktioner, du har fået fra din læge.
Hvad hvis blodtrykket er meget højt?
Et højt tal skal altid vurderes sammen med situationen og eventuelle symptomer.
Hvis en måling virker usædvanlig, kan du kontrollere, at du har siddet korrekt og anvendt manchetten rigtigt, og gentage målingen efter relevant hvile.
Ved meget høje værdier, gentagne markante afvigelser eller symptomer som eksempelvis brystsmerter, alvorlig åndenød, lammelser, talebesvær eller andre akutte symptomer skal du søge relevant akut sundhedsfaglig hjælp.
Kan en blodtryksmåler registrere uregelmæssig puls?
Nogle modeller har funktioner, der kan registrere uregelmæssighed i pulsen under blodtryksmålingen.
Men funktionerne varierer.
Et symbol på displayet er ikke nødvendigvis ensbetydende med en bestemt hjerterytmeforstyrrelse.
Hvis symbolet kommer gentagne gange, bør det vurderes sammen med læge eller andet relevant sundhedspersonale.
Kan jeg bruge blodtryksmåleren til at måle min puls?
Mange digitale blodtryksmålere viser også pulsen.
Det kan være en praktisk ekstra oplysning.
Men apparatets pulsmåling og eventuelle funktion til registrering af uregelmæssig puls bør ikke forveksles med eksempelvis et EKG.
Hvor længe holder en blodtryksmåler?
Der findes ikke en generel regel om, at en blodtryksmåler skal udskiftes efter tre eller fem år.
Levetiden afhænger af det konkrete apparat og brugen.
Følg producentens vejledning om:
- vedligeholdelse
- kontrol af apparatet
- eventuel kalibrering
- batterier
- udskiftning af manchet
- opbevaring
Kontrollér også jævnligt manchetten og slangen for synlige skader.
CE-mærkning er ikke det samme som klinisk validering
Det er værd at gentage, fordi de to ting ofte blandes sammen.
Medicinsk udstyr, der markedsføres i EU, skal opfylde de relevante regulatoriske krav.
Men et CE-mærke alene fortæller dig ikke, at den konkrete blodtryksmåler er klinisk valideret efter en anerkendt protokol for blodtryksmåling.
Når du vælger apparat, er det derfor relevant at kigge efter dokumentation for den konkrete model.
Find blodtryksmålere hos Sygeplejebutikken
Hos Sygeplejebutikken finder du blodtryksmålere & tilbehør til forskellige behov.
Når du sammenligner modeller, anbefaler vi især, at du kigger på:
- klinisk validering
- manchetstørrelse
- brugervenlighed
- display
- hukommelsesfunktion
- eventuel app-forbindelse
- funktioner til registrering af uregelmæssig puls
Har du brug for andet udstyr til at følge værdier hjemme, kan du også læse vores guide til hvordan et pulsoximeter virker.
Ofte stillede spørgsmål om blodtryksmålere
Hvilken blodtryksmåler er bedst?
Der findes ikke én blodtryksmåler, der er bedst til alle. Et godt udgangspunkt er en klinisk valideret overarmsmåler med en manchet, der passer korrekt til din overarm. Derefter kan du vælge funktioner som hukommelse, flere brugere og app-forbindelse efter behov.
Er en overarmsmåler mere præcis end en håndledsmåler?
Til hjemmemåling foretrækkes ofte validerede overarmsapparater. Håndledsmålere kan være mere følsomme over for placeringen af håndleddet og skal anvendes præcis som angivet af producenten.
Hvor stramt skal manchetten sidde?
Manchetten skal sidde efter producentens anvisning og passe til din overarms omkreds. En forkert størrelse kan påvirke måleresultatet.
Må jeg måle blodtrykket oven på tøjet?
Som udgangspunkt bør manchetten placeres på bar hud. Følg vejledningen til det konkrete apparat.
Hvorfor er mit blodtryk højere hos lægen end hjemme?
Nogle mennesker får højere værdier i en klinisk situation end hjemme. Det kan blandt andet skyldes den såkaldte white coat-effekt. Hjemmemålinger kan derfor indgå som supplement til målinger i klinikken.
Hvor ofte skal jeg måle mit blodtryk?
Det afhænger af, hvorfor du måler. Hvis du har fået besked på at følge dit blodtryk hjemme, bør du følge den måleplan, du har fået fra lægen eller andet sundhedspersonale.
Kan jeg selv diagnosticere forhøjet blodtryk?
Nej. Hjemmemålinger kan give værdifuld information, men diagnosen og vurderingen af dine resultater bør ske i den rette sundhedsfaglige sammenhæng.
Skal jeg købe en blodtryksmåler med Bluetooth?
Ikke nødvendigvis. Bluetooth påvirker ikke i sig selv målingens nøjagtighed. Funktionen kan være praktisk, hvis du gerne vil gemme og følge dine målinger på telefonen.
En god blodtryksmåling begynder med det rigtige udstyr – og den rigtige teknik
Når du vælger blodtryksmåler, behøver du ikke nødvendigvis modellen med flest funktioner.
Start med det vigtigste:
Er apparatet klinisk valideret? Passer manchetten til min arm? Og kan jeg bruge det korrekt og konsekvent?
Det giver et langt bedre udgangspunkt for brugbare hjemmemålinger end flotte ekstrafunktioner alene.
Og husk: En blodtryksmåler er et værktøj til at følge dit blodtryk. Den erstatter ikke en sundhedsfaglig vurdering, hvis dine værdier giver anledning til bekymring.
